[su_content_slider style=”default” effect=”slide” arrows=”yes” pages=”no” autoplay=”5″ autoheight=”yes” class=””] [su_content_slide class=””]Hej Thomas. 

XX har, som du ved, afsluttet sin STU med udgangen af oktober måned. Vi holdt fest for ham i lørdags i den anledning og som baggrund for min tale til ham brugte jeg det kompetencepapir, skolen har udarbejdet. Han var så stolt og glad, sjældent set før.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lovprise ‘din’ skole, det har rent ud sagt været fantastisk. Dels hvad I har tilbudt, dels relationen til min søn, dels det betydelige udbytte han har fået på skolen. Du har et enestående personale.
Så derfor kort sagt, stort tak fra hjertet til jer alle.[/su_content_slide] [su_content_slide class=””]Bosted:

Så er XX ved at være halvvejs gennem praktikken, og jeg fik blot lyst til at sende Jer en mail og sige TAK for Jeres indsats! Her kan man virkelig tale om fleksibilitet og at møde den unge i deres ønsker og behov. Det er mit indtryk, at det går rigtigt godt – begge steder. Vi oplever i hvert fald en rigtig glad XX, som fortæller at hun føler sig både ”mødt”, udfordret, og med interesse indgår i de stillede opgaver.[/su_content_slide] [su_content_slide class=””]Familie:

Til en familiebegivenhed for nogle uger siden, kom jeg i snak med min unge nevø – der er STU-elev på jeres skole – og som har en ADHD-diagnose. For første gang nogensinde oplevede jeg ham glad, åben og fortællende. Han sagde blandt andet , at han var lykkelig for at gå på jeres skole, hvor han blev behandlet som et voksent menneske, og hvor der blev lyttet til hans ønsker her i livet. Han sagde også, at han for første gang i sit liv kunne lide at gå i skole og blive undervist. Som tidligere UU-vejleder blev jeg oprigtig glad for at høre hans fortælling om jer. Men først og fremmest var det rørende og bevægende at høre en voksen dreng give udtryk for, at han først nu – trods alt ret sent i livet – har mødt glæden ved skole og ved at blive klogere. Og det er takket være jer og jeres indsats. Det synes jeg, at I skulle have ros for – derfor denne mail.[/su_content_slide] [su_content_slide class=””]Pårørende. 

Jeg er pårørende til pige med autisme, ADHD og andre diagnoser, der har anvendt Erhvervsskolernes STU tilbud. Min datter har svært ved at indlære/holde motivation og Erhvervsskolernes STU har været det tilbud som formåede at støtte hende i at udvikle hendes potentialer. Det skyldes at tilbuddet i høj grad var individuelt tilrettelagt, så min datter kunne holde sig motiveret og både lære om de praktiske og erhvervsmæssige fag som hun interesserede sig for og også formå at støtte hende i at få taget sin 9. kl. afgangseksamen i STU perioden, som hun ikke tidligere havde været i stand til.

 Som pårørende er det også dejligt at se at personalet virkelig brænder for at støtte de unge og giver 110% i forhold til dette arbejde. Et eksempel på dette er bl.a. deres evne til at finde relevante praktiktilbud til de unge i ordinære virksomheder. Tilbuddets personale ser udviklingspotentialer frem for begrænsninger og arbejder målrettet på at gøre de unge klar til arbejde eller uddannelse. [/su_content_slide] [su_content_slide class=””]Pårørende. 

Jeg er pårørende til pige med autisme, ADHD og andre diagnoser, der har anvendt Erhvervsskolernes botilbud. Min datter havde store udfordringer i forhold til at klare de opgaver der følger med at bo selv. Under hendes ophold i Erhvervsskolernes botilbud, har tilbuddets personale havde den helt rette tilgang i forhold til at støtte hende i at blive mere selvstændigt fungerende og har haft relevante forventninger til hende. Tilbuddet har i høj grad været i stand til at holde fokus på de specifikke udfordringer min datter har, og har været yderst vedholdende i forhold til udvikling i forhold til disse også når min datter ikke selv oplevede en udfordring på området. Min datter har boet i andre botilbud og når jeg sammenligner, har Erhvervsskolerne, kunnet skabe en udvikling for min datter, som ingen af de andre tilbud var i stand til. De har i høj grad bidraget til at min datter i dag ikke ser hendes handicap som noget der definerer hende og dette menneskesyn, gennemsyrer hele Erhvervsskolernes organisation.[/su_content_slide] [/su_content_slider]