Drømmer du om at blive kok – eller er du bare vild med at gå i køkkenet og få gode råvarer til at blive til lækre retter?

I Køkkenet – B1908’s kantine – kan du komme i praktik i et moderne produktionskøkken, hvor kok Cathrine Jerrik underviser små grupper af elever i trygge omgivelser. Køkkenet producerer frokost til Erhvervsskolens egne praktik – og værksteder og indimellem til selskaber ud af huset. Du får masser af relevant viden om kokkefaget i Køkkenet, og vi hjælper dig videre på relevante kurser – eller i gastronom- eller kokkelære, hvis det er den vej, du vælger.

Du kan også lave mad på køkkenholdet på alle afdelinger. Vi bruger økologiske råvarer og laver mad til hele afdelingen – som en del af køkkenholdet er du naturligvis med til at bestemme retterne.

Som en ekstra mulighed har vi desserthold, hvor I laver desserter fra hele verden og til alle lejligheder. Det er helt sikkert ikke sundt, til gengæld bruger vi rigeligt med smør og sukker.