På din måde – med vores hjælp
Du er tilknyttet én af vores afdelinger i Storkøbenhavn, når du tager interne praktikker i Det Kreative Hus. Her er der blandt andet smykkeværksted, køkken, musik, vipper, tegnestudie og billedkunst. Eller du kan være på et af vores andre praktiksteder, hvor du kan prøve kræfter med for eksempel IT-forløb, ridning, fitness, ADL, lydstudie, motorværksted, gokart eller håndværk. Det er dine ønsker, der bestemmer hvilket praktiksted vi finder i fællesskab.
Du får også adgang til vores ungemiljø med forskellige studieture, elevcaféer og andre spændende aktiviteter. Målet er at hjælpe dig til et selvstændigt og aktivt voksenliv.