Tror du design er noget for dig? På Erhvervsskolen af 2011 kan du arbejde med design i La Møf eller på vores afdeling på Borups Allé. Vi giver dig indblik i tøjdesign med fokus på mønsterkonstruktion, materialevalg og syteknik.
Hos La Møf møder du Lene Stender, beklædningsdesigner fra Kolding Designskole og Kunstakademiet, der har arbejdet med haute couture i Paris, og solgt sine designs i ind- og udland. Hun støtter dig i at udvikle dit eget design – i rolige omgivelser på hendes systue.
Hvis du vil have design på dit faste skema i skolen, sker det i vores sylokale på Borups Allé, hvor vores undervisere hjælper dig med at føre dine ideer ud i livet.
Design bruges i mange fagområder, som du måske bliver inspireret til at arbejde hen mod:
- skrædder
- syerske
- modist
- mønsterkonstruktør
- stylist
- designer
- tegner

