Pårørende
Til en familiebegivenhed for nylig, kom jeg i snak med min nevø – der er STU-elev på jeres skole og har en ADHD-diagnose. For første gang nogensinde oplevede jeg ham glad, åben og fortællende. Han sagde blandt andet , at han var lykkelig for at gå på jeres skole, hvor han blev behandlet som et voksent menneske, og hvor der blev lyttet til hans ønsker her i livet. Han sagde også, at han for første gang i sit liv kunne lide at gå i skole og blive undervist. Som tidligere UU-vejleder blev jeg oprigtig glad for at høre hans fortælling om jer. Men først og fremmest var det rørende og bevægende at høre en voksen dreng give udtryk for, at han først nu – trods alt ret sent i livet – har mødt glæden ved skole og ved at blive klogere. Og det er takket være jer og jeres indsats. Det synes jeg, at I skulle have ros for.
