Elevantal & holdstørrelser

Erhvervsskolen af 2011 har i snit 150 unge, der er fordelt på 8 matrikler. 

Skolens Gruppe-/holdstørrelser varierer fra to 2 til højst 6 unge. Antallet af hold, værksteder og praktikpladser ændres løbende, da de etableres og afvikles på baggrund af individuelle behov og interesse hos de unge. 

Skolen har ingen kapacitetsproblemer og kører pt. med en bemandingsgrad på 1 underviser til 4 elever. Vi har altid plads og optager løbende hele året.

Målgruppe

Unge mellem 16 og 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og som har brug for et særligt tilrettelagt forløb: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Det er således unge, der har brug for særlig støtte til afklaring eller opkvalificering i forhold til uddannelse eller arbejde.

De unge, vi arbejder med, kan eksempelvis have diagnoser som: ADHD, generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser (ASF), personlighedsforstyrrelser eller angst.

Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for om den unge kan tage den 3-årige ungdomsuddannelse på Erhvervsskolen, men alene, at den unge kan se sig selv i vores tilbud.

Her er et link til de overordnede rammer og regler for STU

Børne- og undervisningsministeriets

Undervisningstilbud

Vi har rigtigt mange undervisningstilbud blandt andet mekanik, køkken, dyr, musik, heste, design og STU-lab (IT).

Vi tilbyder også en bred vifte af fag. Fælles for dem alle er, at der er fokus på den unges faglige, sociale og personlige udvikling.

Udover de praktiske fag tilbydes blandt andet undervisning i dansk, engelsk, matematik og natur/teknik, samt folkeskolens øvrige fag. Disse fag afsluttes gerne med FSA. Fælles for skolens tilbud er, at de alle er individuelt tilpasset. Vi hjælper den unge med at blive mere selvstændig og selvhjulpen i hverdagen og med at finde ud af, hvad det er, man er god til og har lyst til at arbejde med eller uddanne sig til.

 

Her er et udvalg af vores værksteder og tilbud:

 

Fritidstilbud

Et aktivt fritidsliv øger trivsel og livskvalitet. På Erhvervsskolen af 2011 tilbyder vi fast hver uge onsdagscafé, ligesom vi tilbyder aktiviteter som gokart-actioncenter og ridning i ferieugerne. Vi tilbyder også vores unge et aktivt fritidsliv i Fitness World, hvor udover træning i skoletiden kan komme og træne, når de har tid og lyst.

Vi hjælper til at opbygge relationer og styrke elevernes selvtillid og selvværd. Vi samarbejder bl.a. med om-Bold og andre lokale fritidsforeninger, hvor vi sammen hjælper de unge til at indgå i fællesskaber, som kan fortsætte efter de har færdiggjort deres STU. Altid med fokus på den enkelte unges interesseområde.

Praktikmuligheder

På Erhvervsskolen af 2011 arbejder vi målrettet på at understøtte overgangen til livet efter STU. Vi bygger broen, der bringer de unge i job eller videre i uddannelse. Praktik er derfor også en central del af forløbet hos os. Vi bruger det som et vigtigt skridt på vejen til at finde ud af, hvad den unge skal på den anden side af STU-livet. Hvad enten det er arbejde eller videre uddannelse.

Skolen skaffer som udgangspunkt de praktikforløb, de unge ønsker, eksempelvis tømrer, automekaniker, SOSU-assistent, IT-området og daginstitutionsområdet. Her afklarer vi den unge til videre uddannelse eller beskæftigelse gennem længerevarende og velfungerende praktikforløb.

Det er vores uddannelsesvejleder, praktikkoordinatorer og kontaktlærere der iværksætter, følger op og evaluerer praktikken i samarbejde med den unge og praktikstedet.

  • Praktikkerne sættes i værk, når den unge er klar.
  • Praktikstederne vælges ud fra den unges kompetencer, ønsker og realistiske muligheder.
  • Praktikkerne vurderes løbende sammen med den unge, og vi taler om motivation, læring og trivsel.
  • Praktikken ændres, hvis den unge har behov for det – eller vi tilfører ekstra støtte, hvis det er nødvendigt.
  • Praktikken understøttes af undervisningen på skolen.
  • Efter praktikken udarbejdes evaluering.

Vi har faste aftaler med en lang række virksomheder, hvor vi sikrer, at der tages hensyn til den enkeltes særlige udfordringer.

Fra STU til uddannelse eller beskæftigelse
Vi har som nævnt stort fokus på overgangen til beskæftigelse efter STU-forløbet. Derfor sigter vores praktikker særligt på, at den unge får indblik i kravene på en arbejdsplads og lærer at indgå i social kontekst med voksne kolleger.

Herunder kan du møde en af vores tidligere STU elever, for hvem praktikken endte i en EGU læreplads. 

Åbningstider

  • Mandag fra 08.45 til 14.00
  • Tirsdag fra 08.45 til 16.00
  • Onsdag fra 08.45 til 15.00
  • Torsdag fra 08.45 til 14.00
  • Fredag fra 08.45 til 14.00 

Ferie & aktiviteter

2024

  • Sidste skoledag / Fredag 21 juni
    • SOMMERFERIE
  • Opstart nye elever / Onsdag 07 august
  • Opstart gamle elever / Fredag 09 august
  • Efterårsferie / mandag 14 oktober – fredag 18 oktober
  • Juleferie / mandag 23 december – fredag 03 januar

2025

  • Vinterferie / mandag 10 februar – fredag 14 februar
  • Påskeferie / mandag 14 april mandag 21 april
  • Arbejdernes kampdag / torsdag 01 maj
  • Kristi himmelfart / torsdag 29 maj – fredag 30 maj
  • Grundlovsdag / Torsdag 05 juni
  • Lukkedag / Fredag 06 juni
  • 2. Pinsedag / mandag 09 juni
  • Sidste skoledag / fredag 27 juni
    • SOMMERFERIE

Kørselsordning

Skolen kan tilbyde kørsel mellem hjem og skole. Det er skolens egne chauffører, der henter og bringer eleven. Det muliggør en rolig og tryg overgang mellem hjemmet og skolen med en kendt voksen, og giver muligheden for at støtte elever, der har svært ved at komme afsted til skolen.

Kørselsordningen kan være af kort- eller lang varighed, og beror på en aftale imellem skolen og elevens bopælskommune.

Målet er selvfølgelig altid, at den unge ender med at blive selvtransporterende.

Pædagogik & didaktik

Pædagogisk grundlag

På ES2011 arbejder vi overordnet ud fra filosoffen Axel Honneths teori om anerkendelse og ligeværd i relationer. Konkret er vores pædagogiske praksis tilrettelagt ud fra psykologen Donald Winnicotts tanker om at løse konflikter uden brug af straf og eksklusion. Desuden arbejder vi med narrativ praksis, inspireret af terapeuten Michael White.

Vi arbejder således med respekt for traditionel psykiatri og psykologi og kombineret med de forandringsmuligheder, der ligger i en socialkonstruktivistisk tilgang til diagnoser og udfordringer.

Didaktiske metoder

Vi anerkender, at den unge ofte har usikker eller negativ erfaring med undervisning. Derfor tager skolens læringsaktiviteter udgangspunkt i opgaveløsning, der kombinerer kognitive og sociale aspekter.

Vi arbejder overordnet med situeret læring og aktionslæring, der særligt understøtter progression og løbende tilpasning af den unges aktuelle behov.

Vores pædagogiske praksis

I det daglige arbejde er vi bevidste om vores reaktioner og udspil i forhold til de unge. Med et narrativt udgangspunkt, er vores samtaler med de unge rettet mod at skabe nye fortællinger om ressourcer, kompetencer og mestring af ungdoms- og voksenliv.
De unge oplever positive rollemodeller, der er nærværende og arbejder konstruktivt sammen med dem om personlige, sociale og faglige udfordringer.

Vi inkluderer alle unge og sætter rammen om praksisfællesskaber, der er meningsfyldte og motiverende for den enkelte.

På Erhvervsskolen af 2011 tilpasser vi vores praksis i forhold til de unges ønsker og behov, og skaber sammen med den unge en fleksibel struktur, der sætter fokus på handlingsduelighed.

Vi søger altid at undgå at optrappe eventuelle konflikter ved at møde eksempelvis udadreagerende adfærd med tilbud om hjælp, støtte og brugbare løsninger.

Derfor er dannelsen af relationen mellem den unge og kontaktlæreren noget af det første vi arbejder med – først når den unge har tillid og føler sig sikker på at vi er til stede, også i vanskelige situationer, har vi et godt fundament for et velfungerende STU-forløb.

Når vi spørger de unge, nævner de fleksibilitet, stabilitet og nærhed som centrale elementer på Erhvervsskolen af 2011. Vi har en organisatorisk opbygning, hvor indhold og struktur hele tiden kan ændres i forhold til de unges ønsker og behov, hvor den unge har samme kontaktlærer i hele forløbet, og hvor vi prioriterer muligheden for 1:1 undervisning, når behovet er der.

Alle medarbejdere får løbende supervision af psykologer samt fagfolk med erfaring med narrativ terapeutisk praksis. På den måde sikrer vi, at der handles ens i forhold til faglige og sociale opgaver på skolen.

Lovgrundlag

Erhverssskolens STU-tilbud gives i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Skolens tilbud gives i henhold til: