Design-uddannelsesforløb


I butikken La/Møf får du et indblik i designverdenen inden for tøj med fokus på mønsterkonstruktion og syning.

Du har med støtte fra butikkens indehaver, Lene, mulighed for at lære alt om at designe og konstruere dit eget tøj, fra idé til færdigt resultat. I La Møf arbejder du med idéudvikling, mønsterkonstruktion, materialevalg og forskellige syteknikker.

Design har forbindelse til mange fagområder, og hvis du finder ud af, at design er lige noget for dig, kan vi i bedste fald kan hjælpe dig videre i det ordinære uddannelsessystem - eksempelvis som:

  • skrædder
  • syerske
  • kopist
  • mønsterkonstruktør
  • produktion
  • stylist
  • designer
  • tegner
  • forretning

Lene er selv uddannet beklædnings-designer fra Kolding designskole & Kunstakademiets designskolen og har arbejdet i Paris hos Haute Couture designere samt i produktionsvirksomheder. Hun har været selvstændig i 10 år og solgt sit eget design til butikker i DK og udlandet.